Jeg hedder Dorthe Stieper. Jeg har en baggrund som journalist og kulturformidler.
Jeg er selv pårørende og har siden 2017 arbejdet som pårørendementor, bl.a. i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. Som pårørendementor har jeg samtaler og er medvandrer med pårørende til mennesker med psykiske lidelser og funktionsnedsættelser.
I foråret 2018 tog jeg en uddannelse i ’peer-støtte’. ’Peer’ er engelsk og betyder ’ligemand’ og er blevet et kendt begreb i psykiatrien, hvor man ansætter ligestillede i form af tidligere psykiatribrugere eller pårørende som mentorer for psykisk sårbare eller deres pårørende.
I 2019 blev jeg uddannet som mentor i tilværelsespsykologi, fordi jeg gerne vil være med til at støtte pårørende i deres ’recovery’-proces. ’Recovery’ oversættes bedst med ’at komme sig’. Det er også et begreb, der bruges i psykiatrien om den psykisk sårbares proces mod at finde fodfæste og ny mening i livet, med de begrænsninger sygdom evt. har forårsaget. Det er min påstand, at de pårørende også får rystet deres forestillinger om livet og må igennem en lignende ’recovery’-rejse.
Ved siden af mit job som pårørendementor holder jeg foredrag og er forfatter til flere bøger, bl.a. “Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og bogen “Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”.