Jeg blev meget overrasket, da blomsterbudet ringede på døren en juleaftensdag og overrakte mig en smuk juledekoration. Den var sendt som en kærlig hilsen fra min gamle faster på knap 90 år. Hun kendte selv til smerten ved at have en psykisk syg i den nære familie og tænkte, at vi nok kunne trænge til lidt lys i mørket!
Det er nu seks år siden, vi fik denne lille lys-hilsen til jul! Den mest forfærdelige jul vi nogensinde har gennemlevet, fordi vores datter var indlagt på psykiatrisk afdeling med en alvorlig anoreksi, depression, angst og belastningsreaktion. Mens vores nærmeste familie den juleaften var samlet godt 500 m. fra os og hyggede sig over julemiddagen, sad vi og spiste vores på 20 minutter! Vores datter var nemlig så angst for at spise, at måltidet bare skulle overstås – jo hurtigere, jo bedre! Ikke så meget hygge der.
At have et barn, der lider psykisk og svæver mellem liv og død, er ikke noget, der ligefrem understøtter alt det, vi normalt forbinder med jul: Forventningens glæde, julehygge og samvær med familien. Den jul var så fyldt af smerte, sorg og tab. Som at gå igennem mørkets og dødskyggens dal.
Gråt i gråt
Forleden kunne vejrmanden Mikael Jarnvig fortælle, at der i Danmark indtil videre kun har været sammenlagt én times sol denne december måned. Måske ikke så underligt, at de af os, der har anlæg for at blive lidt triste på denne tid af året, føler os endnu mere påvirket af vintermørket i år.
Og ikke kun er vejret gråt i gråt. Det, der måske kunne have muntret os lidt op, så som at mødes med familien, spise julefrokost med kolleger, deltage i juleafslutninger med børnene, spise æbleskiver og drikke gløgg på julemarkeder, gå til julekoncerter… ja, alt det, der kunne give lidt liv og lys i en ellers leverpostejsfarvet hverdag, det er taget fra os i år.
Corona julesorg
Vi synger ”…rør blot ikke ved min gamle jul!” Det vil sige, i år må vi ikke en gang synge! Det har en global pandemi sat en stopper for! Corona har ikke bare rørt, men vendt op og ned på både julen og verden, som vi kendte den. Denne jul kan vi ikke samles og være sammen, som vi vil og plejer, og der er slået skår i juletraditionerne, glæden og forventningen hos både store og små.
At der er store tab for os alle i denne Coronatid, kan vi vist efterhånden være enige om. I denne jul fornemmer jeg også, der vil være en del sorg. For det er ofte til højtiderne, at det slår hårdere, når alt ikke er, som vi kunne ønske eller håbe på.
Måske vi denne jul får en større forståelse for dem, for hvem julen er en svær tid, ikke kun pga. Corona, men pga. skilsmisse, fattigdom, sygdom, savn og ensomhed?
At bære lyset frem
I dag, den 13. december, fejrer vi den hellige Lucia fra Sicilien, der i år 304 blev slået ihjel i en alder af 18 år pga. sin kristne tro. Sin tro havde hun udlevet i hemmelighed. Bl.a. fortælles det, at den unge Lucia gik ud om natten med brød til de fattige. Brødet bar hun i hænderne, og derfor lysene på hovedet. Det er derfra vi har hentet traditionen med Luciaoptog og Luciabrød. En tradition som stadig holdes i hævd her i Norden. Måske fordi det med at bære lyset frem i mørket, siger os noget særligt.
Endnu er det mørkt, men vi ved, at det vender på et tidspunkt. Om ikke så længe bliver dagene igen længere, og lyset vinder atter frem og fortrænger mørket
Måske det i år og denne jul er endnu vigtigere at minde os selv og hinanden om dette. Og sørge for at tænde lys i mørket! For os selv! Og for andre! Bære lyset frem og vise omsorg for hinanden. For dem, der sidder i mørket, i ensomhed, sorg og smerte; dem som lider og sørger, eller som bare er Coronatriste, fordi julen ikke er, som den plejer.
Luciasang
Midt i den mørke nat,
lysene brænder,
Vi bærer lyset frem
i vore hænder:
Nu skal det stråle ud
og mørket sprede,
det bringer bud fra Gud:
alt er nu rede.
:/: Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Santa Lucia, Santa Lucia. :/:
Nu brydes mørkets magt,
natten må vige.
Som det var forudsagt,
kommer Guds rige.
Lyset kom til os ned,
søgte og fandt os,
Vi så Hans herlighed
stå midt iblandt os.
:/: Budskab vi bringer med,
budskab om julefred.
Santa Lucia, Santa Lucia. :/:
Tekst: Holger Lisnner 1982
Melodi: Teodora Cottrau